Magnesium

Magnesium – bliv klogere på mineralet

I denne artikel vil mineralet magnesium og dets egenskaber som livsnødvendigt grundstof blive gennemgået. Hvis du er i tvivl om, hvad magnesium egentlig gør i kroppen, og gennem hvilke fødevare det optages i kroppen kan du læse med her.

Hvad er et mineral?

For at forstå, hvad mineralet magnesium er, kan det være givtigt at tage et skridt tilbage og starte med at spørge, hvad et mineral er? Kort fortalt er mineraler grundstoffer, hvilket betyder, at det er stoffer i sin rene form. Måske kender du dem fra det periodiske system, hvor grundstofferne er visuelt fremstillet i et stort skema. Her har magnesium i øvrigt grundstofnummer 12.

Ordet mineral stammer fra ordet mine, hvilket henviser til den handling det er at udvinde disse stoffer direkte fra jorden selv. Mineraler karakteriseres også som uorganiske, hvilket betyder, at de cirkulerer i jordens kredsløb, men ikke produceres i organiske væsener som dyr og mennesker. Mineralerne kan opdeles i to hovedgrupper: mineralerne og sporelementerne. For begge typer gælder at de er livsnødvendige, og forskellen består dermed i, hvor mange gram af mineralet vi skal have tilført om dagen. Skellet går ved 100 milligram. 

Hvad er og gør magnesium?

Magnesium hører til den gruppe som vi mennesker har brug for mere end 100 milligram om dagen. Nærmere bestemt anbefales danskere at indtage mellem 300-380 milligram magnesium om dagen. Når anbefalingen er så høj, skyldes det blandt andet, at magnesium indgår i flere hundrede kemiske enzymprocesser i kroppen. Magnesium indgår blandt andet i dannelsen af DNA, proteiner, knogler og energiproduktion fra kulhydrater og fedt til brug i blandt andet musklerne.

 Læs om Solgars Magnesium Citrat >>

Hvad er det godt for?

Meget forskning tyder på, at et højt indtag af magnesium er sundt for menneskekroppen. Et tilstrækkeligt højt niveau af magnesium kan bidrage til at mindske risikoen for forhøjet blodtryk, udvikling af diabetes (type 2), slagtilfælde, hjerte-kar-sygdomme, migræne og astma. Spændevidden af magnesiums vitale egenskaber for kroppen er mange. Fælles for det overnævnte er, at det handler om sygdomsforebyggelse.

Hvorfra får man det?

Som nævnt kan menneskekroppen ikke selv skabe mineralet magnesium. Derfor er vi afhængige af at få tilført magnesium via kosten, og i visse tilfælde kosttilskud som supplement. I kosten er især fuldkorn, fisk, brune ris, spinat, mandler, hasselnødder, kaffe og chokolade blandt de righoldigste kilder af magnesium.

I udgangspunktet vil en sund og varieret kost, dermed være tilstrækkelig til at opnå det anbefalede indtag af magnesium. Desuden er det svært at indtage for meget magnesium gennem kosten, da kroppen er god til at regulere sit optag fra magnesiumkilder som de ovenstående. Hvis man supplerer sit magnesiumindtag med kosttilskud, kan man få for meget magnesium, hvilket typisk leder til diarré. Af denne grund kan magnesium som kosttilskud også være med til at afhjælpe forstoppelse.

Symptomer på mangesium mangel?

De fleste danskere vil ikke opleve at mangle magnesium, da det er relativt nemt at få behovet dækket gennem kosten. Vores nyrer holder desuden på magnesium i længere tid, i modsætning til andre mineraler og vitaminer, hvor overskuddet føres ud af kroppen med urinen. Nogle sygdomme kan dog skyldes magnesium mangel – ofte er det sygdomme, der er relateret til tarmenes funktioner. Derudover kan alkoholisme og diabetes også føre til et kritisk lavt niveau af magnesium.

Magnesium som tilskud

Hvis du overvejer, hvorvidt du mangler magnesium, kan Terranovas magnesiumtilskud være en god idé at kigge nærmere på. Med dette tilskud fra Terranova køber du et vegansk kosttilskud produceret på naturlige ingredienser. Det er kendetegnende for Terranovas produkter, at de hverken indeholder tilsætningsstoffer, sødemidler, konserveringsmidler, bindemidler eller fyldestoffer. Terranovas filosofi er at bruge de bedste råvarer i produktionen. På hjemmesiden kan du læse mere denne filosofi, samt gå på opdagelse i de mange kvalitetssikrede kosttilskud.